Specialklubben for Continental & Old English Bulldog 

Træning og aktivering


*En bulldog er dum og tykpandet*, den sætning høres meget ofte når snakken falder på bulldogs, men er de nu også det. Nuvel, det er muligt de er tykpandede, men dumme er de ikke. Faktisk tværtimod! - og de elsker at lærer nye ting, bl.ive udfordret og ikke mindst samarbejdet med DIG.


Continental og Old English Bulldog racerne nyder at være aktive, og de kan holde til det. Der kommer f.eks. flere og flere på de super sjove og udfordrende K9 Biathlons. ligesom det med at være med på vandet på et paddleboard, også bliver mere og mere udbredt. Læs meget mere om begge dele i menuen ovenover.  


Positiv træning og indlæring med din bulldog er ikke bare givende for de gode ting hunden lærer, det er også en fantastisk måde og skabe tillid og samarbejde mellem dig og din bullerbasse, og de er vilde med det!


Vi har valgt, at fremhæve to træningsformer, men der findes en bred vifte af al mulig anden god træning.


Hverdagslydighedstræning (HLT), er ikke bare super fed træning, det er også titelgivende. Læs meget mere om HLT ved at klikke i menuen ovenover.


Sirius programmerne har en bred vifte af træning lige fra sniff challenges til frivillig håndtering og familiehunden mm. Sirius er *hjemmetræning* og bedømmes via uploaded video. Læs meget mere om sirius programmerne i menuen oven over. Disse programmer er også titelgivende.


Dansk Kennel Klub tilbyder generelt en masse god træning i alverdens afskygninger og Specialklubben for Continental & Old English Bulldog vil anbefale, at man går til hvalpetræning som minimum. Du kan læse meget mere om de træningstilbud DKK har - klik her


Så der er ingen undskyldning for ikke at træne med din buller, det er bare at komme i gang. 


Rigtig god træning derude.

 

Maze udfører en flot "Bamse" i trick øvelsen i HLT

Floki i øvelsen "Gå med slap line i by billedet" i HLT