Specialklubben for Continental & Old English Bulldog 

K9 Biathlon


K9 Biathlon er forhindringsløb med din hund. Det er en sport der de seneste år virkelig har fået sit tag i Danmark og ikke mindst mange af de danske hundeejere. K9 Biatlon er en sindsyg fed måde og være aktiv med din hund. Det udfordre både hund og ejer og skaber et fantastisk samarbejde mellem hund og ejer.


Kort fortalt er K9 Biathlon en dobbeltsport, som navnet antyder. Det er en blanding af løb og forhindringer, som du skal forcere sammen med din hund.

Forhindringerne kan både være naturlige og menneskeskabte, men fælles for dem er, at du skal gennemføre på hundens præmisser.


Er der en forhindring din hund takker nej til, må du tage detour/tidsstraf, for INGEN hund skal tvinges til noget i K9 Biathlon. Det er et samarbejde der bygger på gensidig tillid mellem hund og fører.


Forhindringer kan være balance på træstammer, trillebør, over Store A, kravle under net eller presenning, løbe i vand, igennem/over dæk, evt. forhindringer, hvor du skal bære din hund og meget meget andet. Kun arrangørens fantasi sætter grænser, så ikke to baner er ens - ikke en gang den samme bane to løb i træk.

Om du løber, lunter eller går er fuldstændig underordnet i K9 Biathlon, da det gælder om at få nogle sjove oplevelser med din hund.


Alle hunde kan være med uanset størrelse - kort sagt K9 Biathlon er for alle!


UDSTYR

  • God sele til hunden. Sørg for, at selen har den rigtige pasform til din hund og at "trækket" ligger godt. Det er vigtigt, at hunden har 100% bevægelsesfrihed i selen.
  • Gode løbesko (også selvom du går/lunter)
  • Løbebælte og elestik line. Hunden kobles sammen med dig via bæltet.
  • Evt. drikkeflaske til hunden. Især på en længere Biatlon.
  • Tøj og sko der tåler vand og mudder
  • Evt. tørredækken til vovse når i er kommet over målstregen
  • Håndklæde og skiftetøj/sko til dig


Der findes flere arrangørere af K9 events, søg på nettet eller facbook.


Rigtig god fornøjelse!